Hvalpemotivation
Når vi vaccinerer din hvalp første gang, inviterer vi dig samtidig til at deltage i Hvalpemotivation. Det betyder at hvalpene på holdet har næsten samme alder. Det er vigtigt for at ældre hvalpe, som næsten er teenagere, ikke skal kanøfle de yngste.
Vi har kurser for hvalpe i 3-6 måneders alderen. Først og fremmest går kurset ud på at hvalpene skal socialiseres, hvilket betyder at der er forholdsvis meget tid, hvor hundene leger med hinanden. Samtidig introduceres forskellige øvelser og kommandoer, og der udleveres skriftligt materiale. Kurset består af 6 lektioner.



