Afhængig af hvad man bruger sin hund til kan kravene til den enkelte hund være forskellige – +/- avl, +/- rejse til udlandet, +/- hund i pension, etc.. Tag derfor snakken med din egen dyrlæge om hvilke vaccinationer din hund skal have og hvor ofte.

Nedenfor beskrives kort de enkelte virus- og bakteriesygdomme, som der hyppigst vaccineres mod.

Hundesyge

Skyldes et virus som er i familie med mæslingevirus, og især helt unge hunde (op til 1 år) samt svækkede hunde har den største smitterisiko. Virus kan desuden angribe ræv, ilder, mink, mår og lækat! Smittekilden er spyt, sekret fra næse og øjne samt afføring og urin fra smittede dyr. Symptomerne er bl.a. +/- feber (dage med feber, derpå dage med normal temp. efterfulgt af feber igen, osv.), opkastninger, dehydrering, diarré, luftvejssymptomer, grønligt flåd fra øjne og næse. Diagnosen kan stilles ud fra en blodprøve og skrab fra hundens blinkhinde. Hundesyge er ikke mulig at behandle, men de tilstødende infektioner behandles med antibiotika og dertil kommer væskebehandling, etc.. Risikoen for dødsfald trods behandling er stor.

Forebyggelse

Vaccination vil minimere risikoen for smitte væsentligt.

Hepatitis - smitsom leverbetændelse

Sygdommen skyldes et virus (Adenovirus) og er potentielt farlig for alle hunde og kan medføre døden. Specielt unge dyr er i højrisikogruppen. Smitte er fra urin, afføring eller spyt fra smittede hunde og virus kan være i omgivelserne i flere uger. Symptomerne er feber, ingen/lidt appetit, opkastninger, sløvhed, øjenbetændelse, m.v.. Diagnosen kan stilles ved en blodprøve og/eller en leverbiopsi og behandlingen er meget intensiv i form af antibiotika, drop, evt. blodtransfusion, m.m..

Sygdommen er meget sjælden efterhånden, hvilket kan tilskrives udbredt vaccination mod leverbetændelse og at vaccinationen næsten er lig med 100 % effektiv beskyttelse.

Forebyggelse

Vaccination mod hepatitis.

Parvovirus

Er en yderst smitsom tarmbetændelse, som især rammer helt unge hvalpe, ikke-vaccinerede og ældre, svækkede hunde. Smitten sker primært via optagelse af inficeret afføring. Symptomerne er bl.a. feber, nedstemthed, manglende ædelyst, opkast og voldsom (blodig) diarré og dehydrering. Diagnosen kan stilles ud fra symptomerne og en laboratorieundersøgelse af afføring. Det er af største vigtighed at sygdommen behandles tidligt – specielt hvalpe, som hurtigt dehydrerer – og at den smittede hund isoleres fra andre hunde. Dødeligheden er ved korrekt og tidlig behandling ikke høj, men jo yngre hunden er, når sygdommen bryder ud, jo større er risikoen for livstruende komplikationer eller dødsfald.

Forebyggelse

Parvovirus er et meget modstandsdygtigt virus og derfor er en god hygiejne vigtig især i forbindelse med hvalpehold og opdræt af hvalpe. Desuden er overholdelse af vaccinationsprocedurer vigtig (årlig vaccination), og hér kan det nævnes at en tæve, hvor vaccinationerne har været overholdt, vil videregive antistoffer til sine hvalpe og disse antistoffer holder i ca. 6 uger efter fødsel. Tidlig vaccination af hvalpen skal derfor overvejes (mange opdrættere får vaccineret hvalpene ved 8 ugers alderen inden hvalpene kommer ud til køberne).

Kennelhoste

Kennelhoste er en meget smitsom lidelse, idet den smitter via luftbårne dråber og derved oftest ved direkte kontakt hunde imellem. Som navnet antyder, kan kennelhoste være et problem, hvor flere hunde er samlet, f.eks. på træningspladser, udstillinger, jagt, hundepensioner, kenneler og internater. Kennelhoste kan skyldes flere forskellige vira og bakterier, men i de fleste tilfælde er der tale om bakterien Bordetella bronchiseptica i kombination med Parainfluenzavirus. Lidelsen opdages tit ved at ”hunden har fået noget galt i halsen”, idet det dominerende symptom er en voldsom hoste (lyder ”søløve-agtig”). Evt. ses feber og generel nedstemthed. Perioden fra smitte til udbrud er omkring en uge. Kennelhoste er hvad man kalder en selvbegrænsende infektion, men det er dog vigtigt at andre årsager udelukkes – det være sig fremmedlegeme, hjerte-lungeorm, hjertelidelse, etc.. Derfor er en dyrlægeundersøgelse ofte påkrævet. Idet der er tale om en lidelse med flere forskellige faktorer involveret (herunder virus) er en understøttende antibiotikakur sommetider nødvendig; hundens immunforsvar er nedsat, hvilket kan give anledning til andre sekundære infektioner. Unge og ældre hunde har hyppigst de værste symptomer. Ved Kennelhoste er isolation af hunden vigtig, idet smitterisikoen er til stede også efter hostens ophør.  2-3 uger efter hostens ophør er hunden en potentiel risiko for andre hunde.

Forebyggelse

Da Kennelhoste er meget kompleks (flere forskellige vira og bakterier) kan en 100 % beskyttelse ikke opnås, men ved vaccination kan risikoen for sygdom reduceres væsentligt.

I flere kombinationsvacciner til injektion er virusdelen (Parainfluenza) inkluderet. Samtidig er en forholdsvis ny vaccine kommet på markedet, og denne vaccine kan ved at blive dryppet i hundens ene næsebor give immunitet mod bakterien B. bronchiseptica samt Parainfluenza efter hhv. 3 døgn og 3 uger (hvis hunden ikke er vaccineret mod Parainfluenza før). Antistoffer dannes i næsens slimhinde og det er netop dér kroppen møder smitstoffet. Vaccinen holder i ét år og kan gives til hvalpe helt ned til 3 ugers alderen.

Man gør sig selv – og andre! – en tjeneste ved at isolere hunden fra andre hunde i perioden efter hostens ophør. Dels for at ens egen hund ikke skal pådrage sig andre infektioner pga. et nedsat immunforsvar, dels for at undgå at smitte andres hunde med sygdommen.

Leptospirose

Leptospirose er en forholdsvis sjældent forekommende sygdom herhjemme og den skyldes en type bakterier, der kaldes spirochæter. Lidelsen er en zoonose, hvilket betyder, at smitten kan overføres til mennesker! Smitten sker gennem forurenet vand, som enten drikkes eller optages gennem huden (småsår, rifter). Forureningen sker fra rotter, mus, vilde gnavere, hunde, svin og kvæg. Der er to varianter af sygdommen: én variant påvirker hovedsagelig nyrerne (kan have et langsomt forløb, hvor nyrerne gradvist ødelægges og det ender ud i nyresvigt); en anden variant påvirker leveren (hos mennesker Weil´s syge eller Smitsom gulsot). Symptomerne er ved denne variant feber, nedstemthed, opkastninger, blodig diarré og gulsot, og døden kan indtræffe efter timer eller få dage. Diagnosen stilles ved blodprøver. Behandlingen er antibiotika, m.v.. Er leveren påvirket er prognosen meget dårlig.

Forebyggelse

Vaccination er eneste mulighed for forebyggelse. Kun vaccinerede hunde er beskyttede.

Rabies

Rabies er en sygdom, som ikke kan behandles og hvor forløbet er med dødelig udgang. Mennesker kan ligeledes smittes med rabies. Smitten sker især ved bid (inficeret spyt) og angriber hovedsagelig nervevæv.

Vaccination mod rabies er ikke nødvendig i Danmark, men ved udrejse til de fleste lande – samt indrejse til Danmark – er rabiesvaccination en nødvendighed. Det er vigtigt at orientere sig om reglerne m.h.t. rabiesvaccination og evt. blodprøvetagning, da forberedelsestiden kan være flere måneder til visse lande. Til Norge og Sverige skal man eksempelvis regne 5-6 måneder før hunden er klar til at rejse. Hunden skal ved rejse til udlandet have udstedt et pas, som altid skal medbringes på rejsen.

På hjemmesiden www.foedevarestyrelsen.dk(Import/eksport – rejse med kæledyr) kan der læses mere om emnet. Overholdes rabiesvaccineintervallerne er en udtaget og godkendt blodprøve gældende hele hundens liv.